Danske Bank: €200 mia. i mistænkelige transaktioner gennem Estland
Sagsdetaljer
{"da":"{\"da\":\"Quick Facts\",\"en\":\"Quick Facts\"}","en":"Quick Facts"}
{"da":"{\"da\":\"Quick Facts\",\"en\":\"Quick Facts\"}","en":"Quick Facts"}
Skandalen starter: Mistænkelig hvidvask i Estland (2007-2015)
Danske Bank-skandalen, en af Europas mest omfattende sager om økonomisk kriminalitet, eksploderede i offentligheden i 2017. Den centrerede sig om bankens estiske filial, hvor der mellem 2007 og 2015 blev kanaliseret milliarder af euro igennem i form af mistænkelige transaktioner. Kernen i denne massive skandale var enorme summer af penge og mistænkelige transaktioner, primært fra russiske og andre eks-sovjetiske kilder. Afsløringerne rystede ikke kun Danske Banks omdømme, men blotlagde også alvorlige svigt i tilsynet og kontrolsystemerne inden for den europæiske finanssektor.
Sampo Bank-opkøbet (2007): Mistænkelige transaktioner via russiske kunder
Sagen har sine rødder i 2007, da Danske Bank opkøbte den finske Sampo Bank og dermed også dens filial i Estland. Med overtagelsen fulgte en problematisk portefølje af 'non-resident' kunder – kunder uden reel tilknytning til Estland, hovedsageligt bestående af russiske selskaber og privatpersoner. Det viste sig senere, at denne kundegruppe spændte vidt – fra individer med forbindelser til russiske efterretningstjenester og den politiske elite til organiserede kriminelle netværk. Denne non-resident portefølje blev en åben sluse for enorme pengestrømme af tvivlsom oprindelse.
Whistlebloweradvarsel: FSB og Putins bånd ignoreret 2013
Allerede i 2013 slog en britisk ansat i Danske Banks estiske filial, whistlebloweren Howard Wilkinson, alarm. I interne rapporter sendt til bankens hovedsæde i København, Danmark, påpegede Wilkinson en række yderst mistænkelige forhold og transaktioner. Han advarede specifikt om kunder med formodede forbindelser til den russiske efterretningstjeneste FSB og personer tæt på Vladimir Putin. Desværre, som senere undersøgelser afslørede, blev Wilkinsons indberetninger ikke taget alvorligt af bankledelsen i København. Denne manglende reaktion betød, at de mistænkelige transaktioner og de ulovlige aktiviteter kunne fortsætte uhindret i årevis.
