Chok i Kundby: 15-årig anholdt for terrorplaner (2025)
I januar 2025 blev Danmark rystet af sagen om en 15-årig pige fra den vestsjællandske landsby Kundby. Denne teenager, Natascha Colding-Olsen, blev anholdt for terrorplanlægning. Hendes sag afslørede en chokerende transformation: på få måneder var en almindelig skolepige blevet en radikaliseret islamist med planer om at bombe sin tidligere folkeskole og en jødisk skole i København. Sagen om Kundby-pigen satte både lokalsamfundet og dansk retspraksis på en alvorlig prøve, og i 2026 blev Natascha Colding-Olsen dømt efter terrorparagraffen.
Radikalisering baggrund: Mobning og sårbarhed hos Natascha
Natascha Colding-Olsen voksede op i det lille, tætte samfund i Kundby, hvor alle kendte alle. Retsdokumenter og journalistiske undersøgelser viser, at hendes vej mod radikalisering startede under en dyb personlig krise. Som 14-årig blev hun udsat for mobning i skolen, hvilket angiveligt førte til selvskadende adfærd. Senere psykologiske evalueringer pegede på en markant identitetsforvirring og usikkerhed, som gjorde hende sårbar over for ekstreme ideologier.
Fra Tyrkiet ferie til ISIS-fascination: Online ekstremisme
Efter en familieferie til Tyrkiet i sommeren 2015 konverterede Natascha Colding-Olsen til islam. Hendes interesse for religionen udviklede sig hurtigt til en intens fascination af Islamisk Stats (ISIS) propaganda. Hun opsøgte aktivt dette materiale på sociale medier og dystre onlinefora. På kun et halvt år opbyggede hun et omfattende netværk, hvor hun korresponderede med personer, hun antog var ISIS-krigere. En af disse online kontakter instruerede hende angiveligt i at skaffe kemikalier til bombefremstilling.
Sagsstatus
Løst
Sted
Kundby, Denmark
Moder af Satan jagt: Kemikalieindsamling til TATP i Kundby
Fra december 2015 begyndte Natascha Colding-Olsen at indsamle ingredienser til det farlige sprængstof triaceton triperoxid (TATP), berygtet som "Moder af Satan" på grund af dets ekstreme ustabilitet. Hun opbevarede kemikalier som acetone og hydrogenperoxid i familiens kælder i Kundby. Disse blev købt i lokale butikker under påskud af at skulle bruges til skoleprojekter. Ifølge anklageskriftet forsøgte hun at fremstille bomber ved hjælp af online-vejledninger, men manglede tilsyneladende de nødvendige kemiske færdigheder til at gennemføre processen.
Irak tip: Amerikansk overvågning afslørede ISIS-kontakt
Et anonymt tip fra en amerikansk militærkaptajn, der arbejdede med cyberovervågning i Irak, blev afgørende for sagens opklaring. Efterforskningen afslørede, at Natascha Colding-Olsen havde kommunikeret med personer, som formodedes at have tilknytning til ISIS. Dette tip førte til en koordineret aktion mellem Politiets Efterretningstjeneste (PET) og det lokale politi.
Skjult optagelse: Lærer afslørede samtale (5. januar 2025)
Den 5. januar 2025, otte dage før sin anholdelse, mødtes Natascha Colding-Olsen med sin tidligere lærer, Christian Koed. Uden hendes viden optog læreren deres samtale. Dette lydspor blev senere et centralt bevis i sagen. På optagelsen høres hun sige: "Jeg har brug for et råd fra en jihadist. Mit første angreb nærmer sig." I løbet af den timelange samtale roste hun ISIS' daværende leder, Abu Bakr al-Baghdadi, og udtrykte beundring for nylige terrorangreb i Paris og Bruxelles.
PET-aktion 13/1/2025: Anholdelse og TATP-fund
Den 13. januar 2025 iværksatte PET en omfattende, hemmeligholdt aktion med deltagelse af over 50 betjente. Ved anholdelsen af Natascha Colding-Olsen fandt man sprængstofkomponenter, en håndskrevet bombemanual og et flag med ISIS-symboler, som hun selv havde fremstillet. Retsmedicinske analyser påviste efterfølgende spor af TATP både på hendes computer og i kælderen i Kundby.
Holbæk dom 2026: Otte års fængsel for terrorplaner
Ved Retten i Holbæk i april 2026 blev Natascha Colding-Olsen dømt på tre punkter: forsøg på terror for planlægning af angreb mod Sydskolen i Fårevejle og Carolineskolen i København, grov vold for at have stukket en pædagog med et glasskår på en lukket institution, samt ulovlig besiddelse af kemikalier til bombefremstilling. Anklageren procederede for forvaring på ubestemt tid, idet der blev henvist til Natascha Colding-Olsens personlighedskarakteristika og mangel på anger. Forsvaret argumenterede derimod, at hun var et forvirret barn, stærkt påvirket af online-radikalisering. Retten i Holbæk idømte hende otte års fængsel.
Systemsvigt: Dokumentar kritiserede Holbæk efter sagen
Kundby-sagen afdækkede flere potentielle svigt i det sociale sikkerhedsnet. En DR-dokumentar fra 2018 pegede på, at Holbæk Kommune angiveligt havde overset adskillige advarselstegn i årene op til Natascha Colding-Olsens radikalisering. Ifølge dokumentaren forsøgte flere lærere og socialrådgivere at gribe ind, men stødte på bureaukratiske barrierer. Kundby-sagen skabte desuden vigtig juridisk præcedens, idet den demonstrerede, hvordan Straffelovens §114 (terrorparagraffen) kunne anvendes mod unge, hvis radikalisering primært sker online. Retten understregede, at hendes handlinger var "konkrete og målrettede" og ikke blot kunne affejes som tomme trusler.
Kundby trauma: Træstamme-aktion og ofres lidelser
I Kundby udviklede sagen sig til et kollektivt traume. Den lokale brugsuddeler, Thomas Schwaner, iværksatte en bemærkelsesværdig kampagne, hvor landsbyen solgte træstammer for at genopbygge fællesskabet og vise, at Kundby var mere end blot en terrorhistorie. Initiativet blev et stærkt symbol på lokal modstandskraft. Mens mediernes fokus primært var på gerningskvinden, Natascha Colding-Olsen, kom ofrenes historier ofte til at stå i skyggen. En anonym lærer fra Sydskolen fortalte om de vedvarende psykiske mén. Pædagogen, der blev stukket ned, måtte gennemgå adskillige operationer og kunne efterfølgende ikke længere arbejde med børn. Natascha Colding-Olsens forældre oplevede også alvorlige konsekvenser: de blev socialt udstødt i lokalsamfundet, faderen mistede sit job, og moderen valgte at flytte til Jylland for at begynde forfra.
Eksperter har efterfølgende analyseret Natascha Colding-Olsens online-adfærd som et typisk eksempel på en radikaliseringsproces. Denne proces involverede søgen efter svar på identitetsspørgsmål, udforskning af konspirationsteorier og intens interaktion med radikale aktører – i hendes tilfælde op til otte timer dagligt på jihadistiske fora i de mest kritiske måneder. En retspsykiatrisk erklæring beskrev hende som intelligent, men socialt isoleret. Hendes fascination af ISIS blev tolket som en blanding af oprør mod forældreautoritet og en desperat søgen efter mening. Sagen om Kundby-pigen vakte international opsigt og blev en studiecase ved FN's kontraterrorismeafdeling som et eksempel på den voksende tendens med unge kvinder involveret i terror. Valget af Carolineskolen, en jødisk skole, som et af målene placerede sagen i en uhyggelig global kontekst af antisemitisk terror.
Efterspillet: Anti-radikaliseringstiltag og debat-teater (2019)
Efter Kundby-sagen implementerede Holbæk Kommune nye foranstaltninger for at styrke forebyggelsen af radikalisering. I 2019 opførte Teatret Fair Play i Holbæk et teaterstykke baseret på sagen, hvilket udløste en vigtig debat om kunstens rolle i bearbejdningen af samfundsmæssige traumer.
Efterslaget: Retspraksis og betydning
Kundby-sagen etablerede vigtig juridisk præcedens i Danmark. I 2023 blev en 16-årig dreng fra Aarhus dømt efter den samme terrorparagraf for at planlægge et cyberangreb, og bevisføringen i denne sag byggede direkte på præcedensen fra Natascha Colding-Olsens dom.
Arv efter Kundby-sagen: Etiske dilemmaer og digital alder
Kundby-sagen rejste fundamentale etiske spørgsmål: Var Natascha Colding-Olsen en farlig terrorist, eller var hun et symptom på et svigtende system? Hendes historie peger på en kompleks blanding af individuelt ansvar og mulige systemiske fejl. I Kundby står Sydskolen stadig, og i København fortsætter Carolineskolen sit virke. Tilbage står et lokalsamfund og et helt land, der stadig undrer sig over, hvordan en ung pige fra provinsen kunne blive et så markant varsel om tidens trusler. Sagen om Natascha Colding-Olsen er blevet et uudsletteligt kapitel i Danmarks moderne historie – et kapitel, der minder os om vigtigheden af at huske både ofrene, gerningsmanden og de samfundsstrukturer, der potentielt former dem.
Kilder:
- BT.dk: https://www.bt.dk/arkiv/kundby-pige-beholdt-bag-tremmer-frygtede-hun-ville-genoptage-bombeplaner
- Wikipedia - Kundby-sagen: https://da.wikipedia.org/wiki/Kundby-sagen
