Politimanden, der blev seriemorder

Politibetjenten som mordmaskine

Norbert Pöhlke blev født i 1955 i den tyske by Ludwigsburg og arbejdede som kriminalkommissar ved det lokale kriminalpoliti, da han mellem 1984 og 1987 begik en hidtil uset mordserie. Manden, der skulle sikre befolkningens tryggelse, dræbte otte mennesker i Stuttgart-Ludwigsburg-regionen — blandt dem sin egen hustru Christa (32), og sine to døtre Marina (8) og Stefanie (6). Alle mordforsøg iscenesatte han som røveriforsøg, hvor han ofte bar en strømpemaske, hvilket senere gav ham navnet "Maskemandens".

Mordserienes første offer blev dræbt 19. maj 1984 i Ludwigsburgs bydel Poppenweiler. Her skød Pöhlke hele familien G. ned: Kurt G. (57), hans hustru Erika (55), deres søn Thomas (27) og hans treårige datter Vanessa. Også naboen Helga S. (36) blev dræbt. Brutalliteten af denne gerning skulle holde regionen i spænding i årevis.

Gerningsmanden efterforsker sig selv

Det perverse ved Pöhlkes fremgangsmåde var, at han som kriminalkommissar blev sat til at efterforske dele af sagen mod "Maskemandens". Han manipulerede med akterne, førte mistanken hen på uskyldige personer og brugte sit insiderviden til altid at være et skridt foran efterforskerne. Denne dobbeltrolle — både som gerningsmand og efterforsker — gjorde sagen til et af de mest chokerende eksempler på politiforbrydelser i tysk kriminalhistorie.

I årevis blev myndighederne holdt i mørke. Den tilsyneladende professionelle udførelse af mordene — ingen klare spor, omhyggelig planlægning — fik ikke nogen til at mistænke en af deres egne kolleger. Først biologiske spor på flere gerningssteder — sæd, der tydede på seksuelle handlinger — åbnede en ny efterforskningsvej.