RAF - Rote Armee Fraktion

Baggrund og dannelse

Rote Armee Fraktion (Røde Arméfraktion) blev dannet i 1970 i Vesttyskland som en modreaktion på det, medlemmerne opfattede som imperialistisk amerikansk udenrigspolitik og kapitalistisk undertrykkelse. Organisationen udsprang fra studenterbevægelsen og venstrekstremistiske protester mod Vietnamkrigen og den vesttyske stats perceived fascistiske træk.

Grundlæggerne — Andreas Baader, Gudrun Ensslin, Horst Mahler og Astrid Proll — var unge intellektuelle, der mente, væbnet kamp var den eneste vej til revolution. De påpegede, at efterkrigstidens vesttyske demokrati ikke havde gjort tilstrækkeligt op med nazismens arv, og at staten fortsatte undertrykkelse gennem politiet og militæret.

Organisationens struktur og ideologi

RAF opererede som en decentraliseret guerillaorganisation med små celler, der arbejdede autonomt men koordineret. Medlemmerne blev trænet i våbenbrug, sprængstof og militærtaktik, ofte med støtte fra palæstinensiske organisationer og østbloklandene.

Organisationens ideologi kombinerede marxisme-leninisme med antiimperialisme. De så sig selv som del af en global frihedskamp mod imperialisme og stillede sig solidariske med befrielsesbevægelser i Palæstina, Vietnam og andre steder. Deres manifester kritiserede både kapitalismes og NATO's rolle i verden.