S&L-krisen: USA's 150 milliarders bankkollaps

I 1980'erne ramte en af USA's værste finansielle kriser landets banksektor med fuldt force. S&L-krisen — Savings and Loan-krisen — førte til kollaps af over 1.000 spare- og lånebanker og efterlod økonomiske sår, der tog år at hele.

Krisen nåede sit højdepunkt efter Ronald Reagans tiltrædelse som præsident i 1981, hvor en alarmerende tilstand var blevet åbenbar: 3.300 ud af 3.800 amerikanske sparebankker opererede med underskud. Banksektoren var i frit fald.

Den samlede økonomiske skade fra krisen oversteg 150 milliarder amerikanske dollars — et astronomisk beløb på det tidspunkt. Som reaktion på katastrofen måtte den amerikanske stat yde bankerne et lån på 400 milliarder dollars. Problemet var blot, at hele 124 milliarder dollars af dette lånebeløb aldrig blev tilbagebetalt.

Dette betyder, at amerikanske skatteydere i praksis blev tvunget til at betale omkring 124 milliarder dollars for at redde det kollapsende banksystem. Efter at krisen havde bredt sig fuldt ud, var det cirka 125 milliarder dollars, som den offentlige sektor måtte dække. Tallet voksede endnu — i 1999 blev det estimeret, at skatteyderne var blevet belastet med cirka 124 milliarder dollars.

Selvom krisen var omfattende og systemisk i sin natur, var den ikke en klassisk kriminalsag med enkelte gerningsmænd. [MANGLER: oplysninger om eventuelle strafbare handlinger eller individuelle anklagelser]. I stedet var krisen et resultat af strukturelle problemer i banksektoren, der kulminerede i massiv økonomisk instabilitet.

Det positive var, at krisen blev stort set overkommet efter cirka syv år. Alligevel havde S&L-krisen langvarige konsekvenser for USA's økonomiske stabilitet. Den bidrog væsentligt til høje amerikanske budgetunderskud i 1980'erne og var medvirkende til en påfølgende recession, der påvirkede millioner af amerikanere.