WannaCry: Globalt cyberangreb lamede NHS
Ransomware-angreb ramte 150+ lande — en ung forsker stoppede det

Sagsdetaljer
{"da":"{\"da\":\"Quick Facts\",\"en\":\"Quick Facts\"}","en":"Quick Facts"}
{"da":"{\"da\":\"Quick Facts\",\"en\":\"Quick Facts\"}","en":"Quick Facts"}
**Et globalt kaos starter**
Den 12. maj 2017 klokken 07:44 UTC spredte ransomwaren WannaCry sig som en løbeild gennem digitale systemer verden over. Inden dagen var omme, havde malwaren inficeret mellem 200.000 og 300.000 computere i mere end 150 lande. Men det var ikke antallet af inficerede maskiner, der skulle blive most berømt. Det var konsekvenserne for millioner af mennesker, der havde brug for akut medicinsk hjælp.
**NHS på knæ**
I Storbritannien blev angrebet særlig ødelæggende. Hele 81 NHS-trusts i England og Skotland blev ramt af cyberangrepet. Værre endnu: 34 NHS-trusts blev fuldstændigt låst ude af deres enheder — blandt dem 27 akutte hospitaler, der skulle have leveret akut medicin til befolkningen.
Resultatet var konkret og menneskeskadeligt. Over 19.000 NHS-tidsbestillinger blev aflyst. Patienter blev sendt hjem uden behandling. Operationer blev udsat. Det britiske Department of Health and Social Care estimerede senere, at angrebet kostede NHS £92 millioner.
**Teknologien kom fra NSA**
Den teknologi, der blev brugt til angrebet, var stolen fra den amerikanske National Security Agency. Angrebet udsendtes ved hjælp af en Microsoft Windows-sårbarhed — og det var det beslemmeligste: NHS havde ikke installeret de sikkerhedsopdateringer, der var gjort tilgængelige for længst.
**Hjælpen kommer fra en ung forsker**
Mens hospitalerne lammedes og verden holdt vejret, arbejdede Marcus Hutchins desperat på at finde en løsning. Den dengang 22-årige cybersikkerhedsforsker, som opererede under kaldenavnet MalwareTech, opdagede noget afgørende: ransomwaren var programmeret til at tjekke efter et specifikt domænenavn. Hvis domænet blev registreret, ville malwaren stoppe med at sprede sig.


