Forsensiske beviser afslørede Kim Walls skæbne
DNA, stiksår og søgning efter rester dokumenterede journalistens død i ubåd
Den svenske journalist Kim Wall forsvandt under mysteriske omstændigheder i august 2017. Hun havde booket en interview med Peter Madsen, der ejede en selvbygget ubåd. Hvad der skulle være en professionel samtale, endte i en af Skandinaviens mest chokerende forbrydelser.
Den 21. august opdagede en cyklist en sønderdelt torso, der var vasket på land. Torsoens tilstand afslørte tydelige tegn på vold og bevidst nedbrydning. Forensiske undersøgelser bekræftede to dage senere, den 23. august, at resterne tilhørte Kim Wall.
De fysiske beviser var gruopvækkende. Torsoens vævsprøver viste 15 stiksår, der var koncentreret omkring lyskeregionen. For at sikre, at kroppen ikke skulle dukke op, havde Peter Madsen fastgjort metalaffald og stropper til resterne for at holde dem nede på havbunden.
Kims hoved viste imidlertid ingen tegn på stumpe traume, hvilket blev betydningsfuldt for retssagen. Peter Madsen påstod senere, at Kim Wall var død som følge af kulilteforgiftning fra ubådens lukket løge og motorforbrand. Han indrømmede dog at have skåret hendes krop i stykker og dumpet delene i Øresund.
Politiet fortsatte søgningen efter yderligere rester. I oktober 2017 fandt dykere flere dele af Kim Walls legeme på havbunden — hovedet, benene, armene og dele af hendes tøj befandt sig i plastikposer på omkring 22 meter dybde. Hver nye fund tilføjede en grusom dimension til efterforskningen.
Den genetiske analyse var afgørende. Kim Walls DNA blev fundet på Peter Madsens hænder, hals og næse. Disse spor var umiskendelige tegn på direkte kontakt og kamp.
Under husransakelsen hos Peter Madsen gjorde politiet endnu en horribel opdagelse. Over 40 videoer på hans computer dokumenterede vold mod kvinder. Disse fund malede et billede af en mand med længerevarende voldsfantasier og chauvinistisk had til kvinder.
