Bedrageri

Bedrageri er i dansk strafferet den handling, hvorved en person skaffer sig selv eller andre en uberettiget vinding ved at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse hos en anden, således at denne foretager en disposition, der påfører et formuetab. Forbrydelsen kræver således fire centrale elementer: en vildledende handling, en vildfarelse hos offeret, en økonomisk disposition fra offerets side og et deraf følgende formuetab.

Vildledelsen kan ske på mange måder – ved direkte usande udsagn, ved fortielse af væsentlige oplysninger eller ved at udnytte en allerede eksisterende misforståelse. Det afgørende er, at der etableres eller udnyttes en fejlagtig forestilling hos den forurettede, som er årsag til dispositionen. Dispositionen skal være økonomisk og kan bestå i betaling, overdragelse af værdier eller opgivelse af et retskrav.

Bedrageriet straffes forskelligt afhængigt af grovheden. Simpelt bedrageri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Grovt bedrageri – eksempelvis ved betydelige beløb, særlig planlagt fremgangsmåde eller misbrug af tillidsforhold – kan straffes med fængsel indtil 8 år. I true crime-sammenhæng behandles bedragerisager ofte, når de involverer omfattende svindelnumre, investeringsfusk eller systematisk økonomisk kriminalitet.

Også forsøg på bedrageri er strafbart efter dansk rets almindelige forsøgsregler, hvis gerningsmanden har påbegyndt udførelsen af bedrageriet uden at fuldføre det.