The Jinx: Dokumentaren hvor Robert Durst tilstod tre mord

En milliardærarving med tre lig i bagagen

Robert Durst var alt andet end en typisk morder. Som arving til en ejendomsformue på milliarder af dollars havde han råd til de bedste advokater, og han vidste det. Da instruktør Andrew Jarecki første gang mødte Durst efter premieren på spillefilmen 'All Good Things' i 2010 — løst baseret på Dursts liv — havde milliardærarvingen allerede overlevet tre mordefterforskningen nærmest uskadt.

Hans kone Kathie Durst forsvandt sporløst i 1982. Hans nære veninde Susan Berman blev skudt i hovedet i sit hjem i Los Angeles i december 2000, blot dage før politiet skulle afhøre hende om Kathies forsvinden. Og hans nabo Morris Black blev dræbt og parteret i 2001 i Texas, hvor Durst havde gemt sig forklædt som kvinde. Trods det parterede lig blev Durst frikendt for mordet i 2003 med argumentet om selvforsvar.

Mod alle odds tog Durst kontakt til Jarecki efter filmen. Han ville fortælle sin side af historien. Det blev starten på en af de mest eksplosive dokumentarfilm i kriminalhistorien.

Den fatale toilettur

Gennem seks episoder af The Jinx rullede Jarecki og hans team langsomt Dursts facade af. De konfronterede ham med beviser, modsigelser i hans forklaringer og et særligt håndskrevet brev, der lignede et, som kun morderen på Susan Berman kunne have skrevet. Durst havde gennem hele serien insisteret på sin uskyld, men holdt alligevel ved.

Så kom den sidste optagelsesdag. Efter et intenst interview gik Durst på toilettet — stadig iført den trådløse mikrofon. Instruktørerne hørte ham mumle til sig selv i realtid: "What the hell did I do? Killed them all, of course."

Det var et øjeblik, der skulle omskrive reglerne for true crime. Produktionsteamet sad tilbage med hvad der lignede en tilståelse til tre mord, optaget tilfældigt mens kameraerne var slukket.

Den etiske konflikt

Da Jarecki og hans team gennemgik det rå optagelsesmateriale, stod de over for et dilemma uden lige. De havde brugt år på at opbygge tillid til Durst, havde samlet materiale til en dokumentar — men havde nu potentielt afgørende beviser i en mordsag. Skulle de straks aflevere materialet til politiet, eller havde de som journalister ret til at færdiggøre deres arbejde først?

Teamet valgte at fortsætte produktionen, men informerede senere myndighederne. Beslutningen udløste en heftig debat om journalistik rolle i kriminalefterforskning. Kritikere argumenterede for, at beviser i en mordsag altid skal videregives øjeblikkeligt. Forsvarere pegede på pressefrihedens betydning og argumenterede for, at The Jinx netop havde formået at frembringe beviser, som politiet aldrig ville have fået.

Dagen før seriens finale blev sendt i marts 2015, blev Robert Durst arresteret på et hotel i New Orleans. I hans værelse fandt politiet et pas, en pistol og over 42.000 dollars i kontanter. Han var klar til at flygte igen.

Retssagen der fulgte

Det tog seks år at bringe Durst for retten for drabet på Susan Berman. I 2021 blev han endelig idømt livstid for mordet. Anklagerne argumenterede, at han havde dræbt Berman for at forhindre hende i at fortælle politiet, hvad hun vidste om Kathie Dursts forsvinden. Bathrooom-tilståelsen fra The Jinx blev fremlagt som bevis.

Robert Durst døde i fængslet i januar 2022, 78 år gammel. Han nåede aldrig at blive retsforfulgt for mordet på sin kone, hvis lig aldrig blev fundet.

Hvad ændrede denne sag?

The Jinx satte en ny standard for investigativ true crime på streaming-platforme. Serien beviste, at dokumentarister med tid, ressourcer og den rette tilgang kan opnå resultater, som politiet ikke formår — Durst havde talt mere åbent med Jarecki, end han nogensinde havde gjort med myndighederne.

Sagen etablerede et juridisk præcedens for brug af dokumentarmateriale som beviser i retssager. Den rejste samtidig fundamentale spørgsmål om forholdet mellem presse og politi: Hvor går grænsen mellem journalistisk frihed og borgerpligt? Skal medieskabere, der opdager beviser i uopklarede sager, straks aflevere materialet?

For streaming-platforme blev The Jinx beviset på, at dybtgående, produktionsmæssigt ambitiøse true crime-dokumentarer kunne tiltrække massive publikummer og skabe kulturelle samtaler. I kølvandet på seriens succes eksploderede antallet af true crime-produktioner, hvor filmskabere ikke blot dokumenterer afsluttede sager, men aktivt investigerer uopklarede forbrydelser.

The Jinx demonstrerede både kraften og ansvaret i moderne dokumentarfilm — og hvordan en åben mikrofon kan fælde selv den mest slesviske morder.