
Netflix-dokumentar genåbner sagen om Aileen Wuornos med nyt blik
Ny dokumentar undersøger, om Amerika skabte sin egen seriemorder
Netflix udsender dokumentaren Aileen: Queen of the Serial Killers om den amerikanske seriemorder Aileen Wuornos, der i perioden 1989–1990 dræbte syv mænd langs motorvejene i Florida og i 2002 blev henrettet ved giftinjektion — og som nu vender tilbage i en dokumentar, der stiller spørgsmålet: Hvad skaber egentlig en seriemorder?
Fra gadebarn til mordersag
Aileen Carol Wuornos blev født i 1956 i Michigan og voksede op under forhold, som mange psykologer og kriminologer siden har beskrevet som en lærebog i tidlig traumatisering. Forladt af sine forældre som spæd, misbrugt som barn og hjemløs som teenager prostituerede Wuornos sig fra en meget ung alder. Inden hun fyldte 20, havde hun allerede oplevet vold, misbrug og marginalisering i en grad, som de fleste aldrig konfronteres med.
I slutningen af 1980'erne begyndte liget at dukke op langs floridanske motorveje. Ofrene var alle mænd, alle skudt med samme pistol, og alle havde tilknytning til prostitutionsmiljøet. Da Wuornos blev arresteret i januar 1991, forklarede hun drabene som selvforsvar — hun hævdede, at mændene havde forsøgt at voldtage eller slå hende ihjel. Anklagerne afviste forklaringen. Hun blev dømt for seks af de syv drab og idømt dødsstraf.
Dokumentarens nye vinkel
Der, hvor Aileen: Queen of the Serial Killers adskiller sig fra tidligere fremstillinger — herunder den Oscar-vindende spillefilm Monster fra 2003 med Charlize Theron i hovedrollen — er i den grundlæggende præmis: Wuornos præsenteres ikke primært som et monster, men som et menneske formet af ekstreme omstændigheder.
Dokumentaren trækker på interviews, arkivmateriale og ekspertanalyser for at belyse, hvordan et liv præget af omsorgssvigt, seksuel udnyttelse og institutionel ligegyldighed kan danne grobund for vold. Det er en tilgang, der i stigende grad præger true crime dokumentarer på de store streamingtjenester — en bevægelse væk fra det sensationelle og mod det strukturelle.
For seere, der følger seriemordere og psykologi, rejser dokumentaren et centralt spørgsmål, som kriminologer har diskuteret i årtier: I hvilken grad er kriminelle adfærd et produkt af individuelle valg, og i hvilken grad er den et resultat af de samfund og familier, vi vokser op i?
Hvorfor Wuornos stadig fascinerer
Aileen Wuornos er en af de mest omskrevne, analyserede og dramatiserede kriminelle figurer i amerikansk retshistorie. Delvist fordi hun er kvinde — og kvindelige seriemordere er statistisk set meget sjældne. Delvist fordi hendes egne forklaringer var så anderledes end de klassiske seriemordernarrativer. Og delvist fordi hendes henrettelse i 2002 blev ledsaget af kontroverser om hendes mentale tilstand og om, hvorvidt retssystemet havde behandlet hende retfærdigt.
I de år, der er gået siden, har flere journalister og forskere argumenteret for, at Wuornos-sagen afdækker systemiske fejl i det amerikanske retsvæsen — særligt hvad angår behandlingen af traumatiserede, hjemløse og prostituerede kvinder. Den nye Netflix-dokumentar placerer sig i den tradition.
For læsere af kriminyt.dk, der interesserer sig for motivering bag alvorlig kriminalitet og de samfundsmæssige faktorer, der kan drive mennesker mod ekstrem vold, er Aileen: Queen of the Serial Killers et velkomment tilskud til true crime-genren — en genre, der på sit bedste ikke blot fortæller om forbrydelsen, men også om de betingelser, der gjorde den mulig.