Netflix-dokumentar giver Aileen Wuornos et nyt ansigt

Netflix udsender dokumentaren Aileen: Queen of the Serial Killers om Aileen Carol Wuornos, der blev dømt for syv mord i Florida begået mellem 1989 og 1990, og som efterfølgende blev henrettet ved giftinjektion den 9. oktober 2002. Dokumentaren tilbyder et opgør med det gængse billede af Wuornos som en koldblodigt kalkulerende psykopat og sætter i stedet fokus på de voldsomme traumer og samfundsmæssige svigt, der prægede hendes liv fra barndommen.

En kvinde formet af vold og svigt

Aileen Wuornos' liv var præget af ekstrem udsathed fra de tidligste år. Forladt af begge forældre, udsat for seksuelle overgreb i barndommen og efterladt til sig selv som teenager i Michigan endte hun som hjemløs og prostitueret i Florida. Dokumentaren argumenterer for, at denne akkumulerede masse af svigt — fra familien, det sociale system og samfundet i bredere forstand — er en uadskillelig del af forståelsen af, hvad der skete, da Wuornos begyndte at slå sine kunder ihjel.

Det er en vinkel, der vækker genklang i den type dybdegående kriminalanalyse, som seriemordere motivering tiltrækker mange true crime-interesserede læsere. Spørgsmålet om, hvorvidt en gerningsmand er "ond" eller "ødelagt", er centralt i nutidens kriminologiske debat.

Selvforsvar eller koldblodig jagt?

Wuornos selv hævdede konsekvent, at hendes ofre — alle mænd, hun mødte som prostitueret langs Floridas motorveje — forsøgte at voldtage eller dræbe hende, og at hun handlede i selvforsvar. Domstolene afviste denne forklaring, og hun blev idømt dødsstraf for seks af de syv drab. Kort før sin henrettelse trak hun imidlertid sine påstande om selvforsvar tilbage og erklærede, at drabene var præmeditated.

Denne modsætningsfyldte slutopgørelse har siden givet anledning til vedvarende diskussion: var det en kvinde, der endelig fortalte sandheden — eller en, der var brudt fuldstændig sammen efter år i dødsgangen? Dokumentaren lader til at grave i netop dette komplekse spørgsmål frem for at servere enkle svar.

Et kulturelt aftryk der ikke forsvinder

Aileen Wuornos er et af de mest reproducerede ansigter i true crime-historien. Charlize Theron vandt en Oscar for sin portrættering af Wuornos i spillefilmen Monster fra 2003, og siden har adskillige podcasts, bøger og dokumentarer behandlet sagen. Alligevel fastholder Netflix-produktionen, at der stadig er historier, der ikke er blevet fortalt — særligt om de institutionelle og sociale mekanismer, der tillod et barn at glide helt igennem systemet.

For danske true crime-læsere er den type analyse velkendt. dokumentar Netflix true crime er et format, der gentagne gange har vist sin evne til at genåbne sager og ændre offentlighedens opfattelse af kendte gerningsmænd. Spørgsmålet er, om Aileen: Queen of the Serial Killers formår det samme.

Hvad dokumentaren betyder for forståelsen af kvindelige seriemordere

Wuornos er historisk set en anomali: kvinder udgør en meget lille andel af registrerede seriemordere, og de falder sjældent inden for den klassiske profil. Det har gjort hende til et særligt fascinerende — og særligt misforstået — fænomen i kriminologien. Dokumentaren synes at ville udfordre den automatiske kategorisering og i stedet spørge, hvilken rolle køn, klasse og systemsvigt spillede i at forme et menneske, der endte med at slå syv mænd ihjel.

kvindelige seriemordere profil er et emne, der sjældent behandles med den nuance, som denne dokumentar tilsyneladende tilstræber. Om den lykkes med sit forsæt, vil læsere og kritikere snart kunne bedømme selv.

Sagen om Aileen Wuornos er ikke ny — men behovet for at forstå den fuldt ud er det måske stadig.