Jack Unterweger: Fra fængselsforfatter til seriemorder

Det første mord og dommen

Den 5. september 1974 kvalte den 23-årige Johann "Jack" Unterweger den 18-årige Renate Pschenitschnig i Graz efter en voldtægt. Retten i Graz dømte ham den 22. april 1976 for mord, voldtægt, røveri og andre forbrydelser til livstid uden mulighed for prøveløsladelse før 15 år.

Det var et brutalt og koldblodig gerning. Unterweger, som havde en kriminel fortid, viste ingen anger under retssagen. Ingen kunne dengang have anen, at denne sag blot var begyndelsen på en endnu mørkere historie.

Fra fangecelle til fejret forfatter

Bag tremmer opdagede Unterweger sit litterære talent. I 1984 udgav han sin selvbiografi "Fegefeuer oder die Reise ins Zentrum des Hasses" ("Skærsilden eller rejsen til hadens hjerte"), som skabte stor opsigt i den østrigske kulturkreds. Værket blev fejret som et autentisk indblik i sindene hos en voldelig forbryder.

I 1985 modtog han den prestigefulde Georg-Trakl-Pris for sine digte. Prominente intellektuelle som Nobelpristager Elfriede Jelinek og Thomas Bernhard satte sig for ham. Unterweger blev gjort til et forbillede for kunstens kraft som værktøj til resocialisering.

De progressive politikere så ham som levende bevis på, at selv alvorlige voldskriminelle kunne blive produktive samfundsmedlemmer gennem uddannelse og selvrefleksion.

Den skæbnesvanger løsladelse

Den 23. maj 1990 blev Jack Unterweger løsladt på prøve efter 15 år i fængsel. Justitsministeren kaldte ham offentligt for "et eksempel på succesfuld resocialisering". Beslutningen baserede sig på positive erklæringer og troen på, at Unterweger havde ændret sig fundamentalt.

Medierne fejrede hans løsladelse. Unterweger blev inviteret til talkshows, holdt foredrag og arbejdede som journalist for ORF. Hans forvandling fra brutal morder til kultiveret forfatter fascinerede offentligheden.

Men kun fem måneder efter løsladelsen begyndte den anden, langt grusommere mordserie.

Anden mordserie

Fra oktober 1990 blev prostituerede fundet døde flere steder i Østrig — alle kvalte med deres eget strømpebånd eller BH. Drabsmetoden var næsten identisk med mordet fra 1974, men politiet forbandt ikke seriemorden med Unterweger.

De bekræftede ofre i Østrig var:

- Brunhilde Masser (39), Graz, 11. oktober 1990

- Heidemarie G. (29), Graz, 12. oktober 1990

- Elfriede Schrempf (39), Wien-Prater, 7. marts 1991

- Sabine Moitzi (18), Wien-Prater, 12. april 1991

- Silvia Zagler (23), Bregenz, 20. maj 1991

- Karin S. (25), Klagenfurt am Wörthersee, 4. august 1991

I juni og juli 1991 rejste Unterweger til Los Angeles som ORF-reporter for at berette om prostitutionsmiljøet og politiets arbejde. Under hans ophold blev tre prostituerede myrdet: Shannon Exley (35), Irene Rodríguez (25) og Nina Monroe (26) — med samme metode som i Østrig.

Jagten og arrestationen

Wiens mordkommission begyndte til sidst at genkende mønstret. Da DNA-spor og vidneforklaringer forbandt Unterweger med flere gerningssteder, blev han undersøgt. Den tidligere modelkriminel blev pludselig hovedmistænkt i en international seriemorde-efterforskning.

Unterweger flygtede til USA, men blev arresteret af FBI i Miami den 27. februar 1992. DNA-bevis og vidneforklaringer belastede ham alvorligt. I marts 1992 blev han udleveret til Østrig.

Retssagen og slutningen

Fra den 13. juni 1994 blev Unterweger retsforfølgt ved Retten i Graz. Sagen strakte sig over 66 retsdage med 40 vidner. Beviserne var overvældende: forensiske spor, vidneforklaringer og den karakteristiske drabsmetode forbandt ham utvetydigt med mordene.

Den 28. juni 1994 blev Unterweger dømt skyldig i seks mord i Østrig og tre mord i USA og idømt livstid uden prøveløsladelse. Dommeren erklærede: "Forbrydelserne viser højeste grad af grusomhed."

Natten til den 29. juni 1994 hengte Jack Unterweger sig selv i sin celle med et bælte og snørebånd. Han undgik dermed ansvaret for sine gerninger og efterlod mange ubeantwortede spørgsmål.

En jusitskandale med vedvarende betydning

Jack Unterweger-sagen bliver stadig betragtet som en af de mest kontroversielle beslutninger i østrigsk justshistorie. Den rejser grundlæggende spørgsmål om behandling af voldskriminelle, ekspertises rolle og samfundets ansvar.

Mindst ni kvinder døde, fordi en dødsdømt morder blev løsladt før tiden. Sagen præger stadig debatten om strafudmåling og betingede løsladelser i Østrig og langt derudover.