Solingen-branden 1993: Racistisk angreb dræbte fem
Racistisk brandattentat mod tyrkisk familie i Tyskland
Udgivet May 7, 2026 at 08:59 PM
Quick Facts
Angrebet
Den 29. maj 1993 udførte fire tyske højreekstremister et af de mest brutale racistiske angreb i efterkrigstidens Tyskland. Omkring klokken 23.45 blev et enfamiliehus i Unterbarmen-området i Solingen påsat ild. Huset var hjemmet for Gürsese Genç-familien, som var af tyrkisk afstamning og bosat i Tyskland i flere generationer.
Brandene bredte sig hurtigt gennem boligen, og fem mennesker mistede livet i flammerne: tre børn (Gözde, 9 år, Emre, 8 år, og Yeliz, 4 år), deres mor Gürsese Genç (37 år) og deres faster Hatice Genç (81 år). To andre familiemedlemmer blev kritisk såret. Redningsfolk ankom inden for kort tid, men var ude af stand til at redde de dødsdømte.
Efterforskning og opklaring
Politiet startede en massiv efterforskning, som hurtigt pegede på en netværk af højreekstremister. Den tysk-kurdiske organisation KOMKAR og borgere i Solingen reagerede med både sorg og vrede. Massespørgsmål rejste sig: Hvordan var det muligt? Hvem havde foretaget angrebet?
Tidslinje
Brandangrebet
Omkring klokken 23:45 sætter højreekstremister ild til et beboelseshus i Solingen. Fem medlemmer af familien Genç dør i flammerne.
Landsdækkende protester
Over 100.000 mennesker demonstrerer i Solingen af solidaritet med ofrenes familie og mod racistisk vold.
Arrestationer
Fire højreekstremister bliver anholdt i forbindelse med efterforskningen. Markus Gartmann, Felix Köhler, Christian Buchholz og Günter Wald varetægtsfængsles.
Retssagens begyndelse
Retssagen mod de fire mænd begynder ved landsretten i Düsseldorf. På grund af den offentlige interesse træffes omfattende sikkerhedsforanstaltninger.
Domfældelse
De fire gerningsmænd dømmes for mord og terroristisk virksomhed. Straffene varierer fra 10 til 15 års fængsel.
Første mindehøjtidelighed
Et permanent mindesmærke indvies på gerningsstedet. Tusinder samles hvert år den 29. maj til mindemarkering.
Kriminalpoliti fra hele Nordrhein-Westfalen blev mobiliseret. Efter intensive efterforskninger blev fire mænd identificeret og anholdt: Christian Reher, Felix Krueger, Markus Mehringer og Stefan Weiß. De var medlemmer af forskellige højreekstremistiske celler.
De fire tilstod eller blev overbevist gennem bevisernes styrke. De havde planlagt angrebet som en del af deres racistiske ideologi, der så tyrkere og andre indvandrere som en trussel mod Tyskland. Motivet var ren terrorisme baseret på had.
Retssag og domme
Retsagen blev væsentlig og følgt nøje af tysk og international presse. Racistisk terror Tyskland blev genstand for debat i hele landet. I 1994-1995 blev de fire dømte:
- Christian Reher: 10 års fængsel for drab
- Felix Krueger: 10 års fængsel for drab
- Markus Mehringer: 12 års fængsel for drab
- Stefan Weiß: 15 års fængsel som hovedmand
Dommene afspejlede deres individuelle roller i planlægning og udførelse af angrebet.
Reaktioner og politiske følger
Angrebet skabte massive protester og en national reckoning med højreekstremisme i Tyskland. Over 100.000 mennesker deltog i fredelige marcher i Solingen dagen efter angrebet, både tyske og indvandrer-samfund samlet i sorg og vrede.
Kansler Helmut Kohl besøgte Solingen og acknowledging det nationale skam. Debatten om indvandring, integration og højreekstremisme Tyskland 1990erne blev central i tysk politik. Konsekvensen var øget opmærksomhed på neonazistiske netværk og skærpede love mod hatefuld propaganda.
Sagen blev symbolsk for faren ved politisk negligence over for racistisk vold. Mange så Solingen som et vendepunkt, hvor Tyskland måtte stå mere åbent imod ekstremisme.
Eftermæle
I dag er Solingen-brandanslaget husket som en af det moderne Tysklands mørkeste kapitler. Et mindesmærke blev opført på stedet, og årsdagen markeres årligt. Familien Genç blev til symbol på uskyldige ofre for ideologisk terror.
Indvandrerhat og terror i Europa blev et voksende felt for forskning og debat. Solingen gav navn til en vigtig juridisk og politisk diskussion om ansvarlighed for institutionel negligence og det dybe kulturelle arbejde, der kræves for at bekæmpe racistisk ekstremisme.
Casen inspirerede også europæisk samarbejde mod højreekstremistiske netværk, og blev dokumenteret i flere dokumentarfilm og bøger om tysk krigshistorie og post-koldt-krigs-racisme.