Den Store Flugt fra Stalag Luft III

Den 25. marts 1944 gennemførte 76 allierede fanger en dristig flugt fra Stalag Luft III, et tysk krigsfangelejr beliggende cirka 160 kilometer sydøst for Berlin nær Sagan i tysk-besat Polen. Flugten skete gennem en tunnel ved navn 'Harry'.

Den således kaldte "Store Flugt" var en ekstraordinær begivenhed. Lejren, der på tidspunktet husede omkring 10.000 allierede flyvere, var kendt for sine fangter, men denne flugt skulle blive historisk betydningsfuld — ikke mindst for dens tragiske slutning.

Within flere dage til omkring to uger blev 73 af de 76 flygtede fanger genoptaget af tyske myndigheder. For dem ventede ikke genforening med deres enhederer eller klassisk fangebehandling — i stedet fulgte en systematisk henrettelse.

**Hitlers personlige ordre**

Naziledelsen reagerede koldt på flugten. Adolf Hitler gav personlige ordrer om, at alle de genoptagne officerer skulle skudes. Dette var imidlertid så drastisk, at Reichsmarskalk Hermann Göring gjorde indsigelse. Han advarede om, at totalt ødelæggelse af allerede tagne fanger kunne provokere gengældelsesaktion mod tyske piloter. Hitler gjorde derfor indrømmelse — han accepterede at minde ville blive dræbt, men ikke alle. "Mere end halvdelen" var hans formulering.

Endelig fastsatte Reichsführer-SS Heinrich Himmler antallet til præcis 50 henrettelser.

**Grusom udbringelse**

Gennemførelsen af dommene faldt til Gestapo-medlemmer, som kort efter genoptagelsen af fangerne udførte massehenrettelserne. Deres formål var at skabe frygt — ikke bare blandt de tilbageværende fanger, men også som et varsel til andre, der måtte drømme om flugt.

Feltmarskal Wilhelm Keitel understreger denne psykologiske krigsføring ved at beordre, at de myrdede officerers lig skulle kremeres. Asken blev sendt tilbage til lejren — et synligt og grueligt memento mori, beregnet til at afskrække enhver fremtidig flugtforsøg.