{"da":"{\"da\":\"Quick Facts\",\"en\":\"Quick Facts\"}","en":"Quick Facts"}
I september 1983 udførte 38 IRA-fanger en spektakulær flugt fra Maze Prison ved Belfast i Nordirland. Det blev til den største fængselsflugten i britisk historie og en begivenhed, som skulle præge den politiske udvikling i årene efter.
Maze Prison lå omkring 16 kilometer uden for Belfast på et område, der tidligere havde været en RAF-base. Fængslet var konstrueret med otte H-formede blokke og blev beskrevet som Europas mest sikre højsikkerhedsfængsel. Det var blandt de vanskeligste institutioner at flygte fra.
Flugten var resultat af månedlangt planlægningsarbejde og omfattede smugling af våben ind i fængslet. Under selve flugten blev tre fængselsbetjente ansat ved portene alvorligt såret – en blev stukket ned, en blev skudt i hovedet, og en blev overfaldet så hårdt, at øjet blev slået ud.
Af de 38 fanger blev 19 genopgribne inden for de første 24 timer. Flere af de undvegne vendte overraskende nok tilbage til deres oprindelige celler i H-Block 7. Andre valgte at flygte på forskellige måder – nogle stjal biler, andre tog til fods. Omkring halvdelen af fangerne flygtede til Irland.
Den massive leteaktion satte væsentlige ressourcer i gang. I alt blev 27.000 væbnede personer mobiliseret til eftersøgningen, herunder 9.500 britiske soldater. Trods den omfattende indsats lykkedes det ikke at finde alle undslupne fanger.
Flugten skal ses i sammenhæng med den politiske spænding i Nordirland på det tidspunkt. I 1981 havde en hungerstrejke på samme fængsel resulteret i 10 dødsfald blandt republikanske fanger, blandt dem IRA-lederen Bobby Sands. Maze-flugten i 1983 kom således ikke uventet i det spændte klima mellem de politiske fanger og de britiske myndigheder.
