Jack Unterweger: Fra fængselsforfatter til seriemorder

Det første mord og dommen

Den 5. september 1974 kvalte den 23-årige Johann "Jack" Unterweger den 18-årige Renate Pschenitschnig i Graz efter en voldtægt. Retten i Graz dømte ham den 22. april 1976 for mord, voldtægt, røveri og andre forbrydelser til livstid uden mulighed for prøveløsladelse før 15 år.

Det var et brutalt og koldblodig gerning. Unterweger, som havde en kriminel fortid, viste ingen anger under retssagen. Ingen kunne dengang have anen, at denne sag blot var begyndelsen på en endnu mørkere historie.

Fra fangecelle til fejret forfatter

Bag tremmer opdagede Unterweger sit litterære talent. I 1984 udgav han sin selvbiografi "Fegefeuer oder die Reise ins Zentrum des Hasses" ("Skærsilden eller rejsen til hadens hjerte"), som skabte stor opsigt i den østrigske kulturkreds. Værket blev fejret som et autentisk indblik i sindene hos en voldelig forbryder.

I 1985 modtog han den prestigefulde Georg-Trakl-Pris for sine digte. Prominente intellektuelle som Nobelpristager Elfriede Jelinek og Thomas Bernhard satte sig for ham. Unterweger blev gjort til et forbillede for kunstens kraft som værktøj til resocialisering.

De progressive politikere så ham som levende bevis på, at selv alvorlige voldskriminelle kunne blive produktive samfundsmedlemmer gennem uddannelse og selvrefleksion.

Den skæbnesvanger løsladelse

Den 23. maj 1990 blev Jack Unterweger løsladt på prøve efter 15 år i fængsel. Justitsministeren kaldte ham offentligt for "et eksempel på succesfuld resocialisering". Beslutningen baserede sig på positive erklæringer og troen på, at Unterweger havde ændret sig fundamentalt.