Wirecard-skandalen: 1,9 mia. euro forsvundet

Fra tech-vidunder til gigantisk bedrageri

Wirecard var tysklands svar på Silicon Valley-succeser. Fintech-virksomheden fra området omkring München behandlede betalinger for onlinehandlere og blev fra 2000'ernes begyndelse hyldet som digitaliserings-ikon. I september 2018 steg Wirecard på DAX-listen og fortrængte den traditionelle Commerzbank – en symbolsk sejr for den nye økonomi over gamle bankSystem.

Under CEO Markus Braun, en østrigsk manager med teknologibaggrund, steg selskabets værdi på børsen til over 24 milliarder euro. År efter år præsenterede Wirecard imponerende væksttal, især inden for Asien-forretningen. Men bag glansen skjulte sig en kolossalt løgnebygning, som tyske regulatorer ikke gennemskuede i mange år.

Advarsler blev ignoreret

Allerede fra 2015 blev kritiske rapporter hyppigere, især fra Financial Times. Journalisten Dan McCrum gravede sig systematisk gennem tallene og påpegede uoverensstemmelser i regnskaberne. Han mistænkte falske omsætningstal i det såkaldte tredjepartsbetalings-segment, hvor Wirecard påstod at behandle transaktioner for partnere i Dubai og på Filippinerne.

I stedet for at undersøge anklagerne gik tysk finanstilsyn (BaFin) efter kritikerne. I februar 2019 forbød tilsynet endda leasalg af Wirecard-aktier i to måneder og indgav anmeldelse mod journalister for påstået markedsmanipulation. Dette syn betragtes i dag som en af de største fejl fra finanstilsynet i tysk historie.

Korthusets kollaps

I juni 2020 styrtede alt sammen. Revisionsselskabet EY (Ernst & Young) nægtede at godkende årsregnskabet for 2019, fordi 1,9 milliarder euro på trustkonti på Filippinerne ikke kunne dokumenteres. Den 18. juni 2020 indrømmede Wirecard, at pengene "med overvejende sandsynlighed ikke eksisterer".