Fritz Haarmann — Vampyren fra Hannover

Slagtereleven der blev massemorder

Fritz Heinrich Karl Haarmann myrdede mellem september 1918 og juni 1924 mindst 24 unge mænd i Hannover ved at bide dem i halsen og partere deres lig. Den tidligere slagterelev, der blev født 25. oktober 1879, udnyttede sin position som politiinformant til at undgå myndighedernes kontrol, mens han målrettet opsøgte hjemløse drenge ved Hannovers hovedbanegård og lokkede dem til sin lejlighed på Cellerstraße 4.

Haarmann var ingen ukendt for retsvæsenet. Allerede før sine mord havde han opbygget en straffeattest med tyveri, bedrageri og seksuelle overgreb på drenge. I den økonomisk kaotiske efterkrigstid i Weimarrepublikken drev han sortbørshandel og solgte sine ofres tøj samt angiveligt "svinekød" – som senere undersøgelser tydede på var menneskeligt kød. Den paradoksale dobbeltrolle som kriminel og politiinformant gjorde det muligt for ham at forblive uopdaget i årevis.

Ofrene: Glemte drenge fra efterkrigstiden

Haarmanns ofre stammede næsten udelukkende fra Weimarrepublikkens samfundsmæssige randgrupper. Unge mænd mellem 14 og 25 år, der var hjemløse eller tilhørte Hannovers homoseksuelle subkultur, blev systematisk lokket i fælden. Blandt de identificerede ofre var Friedrich Abeling (17 år, forsvundet 25. oktober 1923), Heinrich Schünemann (18 år, forsvundet 23. november 1923), Paul Bronze (17 år) og den blot 15-årige Karl Fromm.

Gerningsprofilen på denne